Hvad koster det egentlig at få et barn? Ikke bare bleer og barnevogn, men hele den økonomiske omvæltning, der følger med barsel, nedsat indkomst og nye hverdagsudgifter? For mange førstegangsfamilier kommer overraskelsen ikke med fødslen, men med det første overblik over budgettet bagefter. Og det rammer hårdt, fordi ingen rigtig taler åbent om, hvor meget det koster.
Barselsdagpenge og indkomstfald
Barselsdagpenge dækker op til 4.695 kr. om ugen før skat. Det er langt under de fleste fuldtidslønninger. Hvis din arbejdsgiver ikke supplerer op til fuld løn, mærkes forskellen med det samme. Og det er altså ikke et par hundrede kroner. For en gennemsnitlig lønmodtager kan tabet ligge på 5.000-10.000 kr. om måneden efter skat, afhængigt af lønniveau og overenskomst. Over et helt barselsforløb er det et tab på 60.000-120.000 kr. sammenlignet med normal indkomst.
Mange par glemmer at regne på det, før barnet kommer. Men det er egentlig ret simpelt: hvad tjener I nu, hvad vil I tjene under barslen, og hvad er forskellen? Lav regnestykket. Det tager ti minutter og sparer jer for en ubehagelig overraskelse tre måneder inde i barslen, når opsparingen pludselig skrumper hurtigere, end I havde forventet.
Men husk også, at barselsdagpenge er skattepligtig indkomst. Så den faktiske udbetaling er lavere end beløbet før skat. Og feriepenge optjenes ikke i samme tempo under barsel, hvilket mærkes året efter.
De store engangsudgifter
Barnevogn, autostol, seng, tøj i flere størrelser, puslebord, sengetøj, babyalarm. Listen er lang, og den vokser, jo mere du læser om, hvad et barn “har brug for”. En ny barnevogn koster 4.000-12.000 kr. En autostol 1.500-3.500 kr. Og børn vokser hurtigt ud af alting, hurtigere end du tror muligt. Tøj i størrelse 56 bruges i fire til seks uger. Størrelse 62 holder måske to måneder. Det er her, genbrug giver mest mening. Brugte barnevogne i fin stand koster typisk halvdelen af nyprisen, og tøj til babyer finder du i bunker på genbrugsmarkeder og i Facebook-grupper for næsten ingenting, fordi alle sidder med poser af tøj, der kun er brugt i kort tid.
Nogle ting skal dog være nye. Madrasser til babysenge anbefales købt nye af hygiejniske årsager og for at sikre korrekt fasthed. Det samme gælder sutter, flasker og badekar. Men resten? Køb brugt og spar tusindvis af kroner, som I kan bruge på noget, barnet faktisk har brug for.
Hverdagsbudgettet med barn
Bleer koster 400-700 kr. om måneden, afhængigt af mærke og barnets alder. Nyfødte bruger flere bleer end en seks måneder gammel baby, så udgiften falder lidt over tid. Modermælkserstatning, hvis det bliver aktuelt, koster 800-1.200 kr. om måneden. Vådservietter, cremer, babyshampo, vasketøjsmiddel til sart hud. Småudgifterne løber op hurtigere, end de fleste forventer. Et realistisk bud på de ekstra månedlige udgifter til et spædbarn er 1.500-3.000 kr. ud over det, I allerede bruger.
Og så er der de udgifter, der sniger sig ind. Takeaway tre gange om ugen, fordi ingen orker at lave mad efter en nat med to timers søvn. Onlinekøb klokken to om natten, fordi telefonen alligevel er fremme, og den der babytermometer jo virker nødvendig lige nu. Jo, det sker. Sæt et beløb af til den slags, så det ikke æder af opsparingen uden at I bemærker det.
Planlægning før fødslen
Den bedste tid at stramme budgettet er, mens I stadig er to fuldtidsindkomster. Læg det beløb til side hver måned, som I forventer at mangle under barslen. Dels opbygger I en buffer, som I kan trække på, dels vænner I jer til at leve for mindre, hvilket gør overgangen langt blødere. Den dobbelte effekt er guld værd, og det kræver bare en automatisk overførsel til en opsparingskonto.
Gennemgå jeres abonnementer grundigt. Streamingtjenester, magasinabonnementer, fitnesscenter, apps, nyhedsabonnementer, foreningen I meldte jer ind i for tre år siden. Brug I det hele? De fleste familier kan skære 500-1.000 kr. væk om måneden uden at mærke det i hverdagen. Og Laanpenge-nu samler information om lån og finansieringsmuligheder, hvis uventede udgifter alligevel presser budgettet, for det sker oftere end forventet for nye familier, særligt i de første seks måneder. Sider som laanpenge-nu.dk gør det nemt at sammenligne forskellige muligheder hurtigt og uden at skulle besøge ti forskellige bankers hjemmesider. Det sparer tid, som nye forældre jo har meget lidt af.
Dagpasning og det lange perspektiv
Når barslen slutter, starter dagpasningsudgiften. En vuggestueplads koster typisk 3.000-4.500 kr. om måneden afhængigt af kommune, og priserne varierer markant fra den ene kommune til den næste. Friplads og søskenderabat kan reducere beløbet, men det kræver, at I ansøger aktivt. Mange familier glemmer det og betaler fuld pris i flere måneder, før de opdager muligheden. Tjek din kommunes hjemmeside. Det tager fem minutter og kan spare jer tusindvis af kroner om året.
Børnefamilieydelsen hjælper. Den udbetales kvartalsvis og ligger på omkring 4.600 kr. per kvartal for børn under to år. Det dækker ikke alt, men det letter presset mærkbart. Og den er skattefri, så beløbet er det, du reelt modtager på kontoen.
Forsikringer og juridiske overvejelser
Med et barn ændrer forsikringsbehovet sig. Er jeres indbo forsikret? Hvad med ulykkesforsikring til barnet? Mange familier tilføjer en børneulykkesforsikring, der koster 300-600 kr. om året og dækker tandskader, brud og andre uheld. Det er ikke et kæmpe beløb, men det er en post, der skal med i budgettet.
Testamente er et andet emne, mange nye forældre overser. Hvem tager sig af barnet, hvis det utænkelige sker? Det er nemlig ikke en selvfølge, at den rigtige person bliver valgt, medmindre I har taget stilling. Et testamente koster 1.000-3.000 kr. at oprette hos en advokat og giver en ro, der er svær at sætte pris på i kroner.
Netværk og fællesskab
En ting, mange nye forældre undervurderer, er værdien af et netværk. Andre forældre i samme situation kan dele erfaringer, ting og tid. Børnetøjsbytteaftener sparer penge, fælles pasning giver frihed, og bare det at tale med nogen, der forstår træthed klokken fire om morgenen, gør en mærkbar forskel for både humør og overskud. Mange kommuner tilbyder mødregrupper og fædregrupper, og de er gratis at deltage i. Online-grupper på sociale medier er en anden ressource, hvor du kan finde brugt udstyr, gode råd og nogen at spørge, når det føles uoverskueligt.
At få børn er dyrt. Det er der ingen grund til at pakke ind. Men med planlægning, genbrugskøb, et realistisk budget og et netværk at læne sig op ad kan de første år håndteres, uden at økonomien vælter. Start planlægningen tidligt, vær ærlige om jeres forbrug, og husk at bede om hjælp, når det kniber. Det er nemlig det, de fleste gør, og det fungerer bedre, end at sidde alene med bekymringerne.
