Hvis du er en af dem, der færdes i trafikken til dagligt, på cykel, i bil eller på gåben, så kender du måske også følelsen af at føle dig usikker. Ofte er man vidne til folk, der kører over for rødt, eller på andre måder udfører handlinger, der potentielt kunne blive til et uheld. Hvis du godt kunne tænke dig at føle dig mere sikker på, at disse uheld ikke kommer til at ramme dig, er der et par ting du kan gøre.
Husk hjelmen
En rigtigt vigtig del af at kunne føle sig sikker i trafikken, er at man har det rigtige udstyr på. Når du cykler er det, som du nok ved, en cykelhjelm. Du kan finde den helt rigtige cykelhjelm her. Hvis ikke du har hjelm på når du cykler, kan du komme ud for nogle rigtigt grimme ulykker, som i de fleste tilfælde ville ende bedre, hvis man havde haft en cykelhjelm på. Selvfølgelig kan du ikke rigtigt tage en hjelm på, hvis du skal ud at gå eller sidder i en bil, men det er altid vigtigt at være opmærksom på trafikken, og at kigge dig for selvom du ved at det er grønt, for sådan undgår du, at uheldet overhovedet finder sted.
Lys op i mørket
I vinter- og efterårsmånederne kan det om aftenen og morgenen være rigtigt svært for bilister at se fodgængere og cykelister. Af denne årsag er det en rigtig smart ide at gøre dig selv synlig i trafikken. Du kan både købe diverse reflekser, som kan sættes på tøjet, tasken eller cyklen, eller, hvis du er på cykel, kan du huske at tænde dine lygter. Yderligere kan man tjekke om ens lygter opfylder reglerne. Fx skal lygten kunne ses fra 300 meter væk, men må selvfølgelig ikke blænde.