Børnefødder i sommervarmen

PIN

Det er aldrig rart med varme og svedige fødder. Det gælder for både børn og voksne. Men i sommerhalvåret sker det alligevel for de fleste. Derfor skal vi hjælpe, især vores børn, til at holde det på et minimum.

Børn har som regel en meget aktiv hverdag. Det gælder især om sommeren. De løber rundt og leger på forskelligt underlag. Det kræver lidt af skoene både at kunne tackle leg på græs, på sandstranden og skolegårdens legeplads.

Derfor er gode sko og åndbare materialer helt essentielle. Det er dem, der omgiver børnenes fødder hele dagen. Vælg så vidt det er muligt sko med naturmaterialer til dine børn. På den måde hjælper du dem med at bevare et sundt klima for fødderne. Målet er at skabe komfort og et tørt klima for børnefødderne i skoene.

Men hvordan er det nu lige med de forskellige materialer? Der er især tre materialer, som du bør kende til: kalveskindslæder, naturuld og bomuld. Dem vil du ofte støde på, når du kigger efter kvalitetssko til børn. Lad os gennemgå dem en efter en.

Kalveskindslæder i børnesko

Læder er generelt et naturmateriale. I sko vil du oftest stifte bekendtskab med læder fremstillet af kalveskind. Kalveskindslæder er ikke blot et populært materiale til børnesko, fordi det i disse år er meget moderne, men også fordi det er superbehageligt at have på.

Sammenlignet med kunstlæder og andre syntetiske materialer, får du med kalveskindslæder langt bedre åndbarhed og isoleringsevne. Det er altså godt til både sommer- og vintersko alt efter, hvordan det bliver brugt. Det betyder samtidig, at sko i kalveskindslæder varmer fødderne uden, at dit barn bliver overophedet. Læder har en naturlig evne til at frigive overskydende varme og transportere fugt væk fra kroppen.

Har du haft problemer med en vedhængende dårlig lugt af sure tæer i skoene om sommeren? Så skyldes det sikkert, at skoene er produceret i syntetiske materialer. Det er ikke tilfældet i sko fremstillet af naturlige materialer som læder.

Naturuld i børnesko

Når du hører ordet ’uld’, tænker du sikkert, at det da er alt for varmt om sommeren. Og ja, uld er et isolerende men også temperaturregulerende materiale. Det betyder, at uld om vinteren holder fødderne varme og om sommeren leder overskydende varme væk. Derudover kan uld optage op til 35 % fugt uden at føles vådt.

Du skal naturligvis ikke købe uldne sandaler. Men tjek lige om der er naturuld i dine børns hjemmesko.

Bomuld i børnesko

Det sidste af de tre vigtige naturmaterialer er bomuld. Det er et af mest kendte materialer til sko- og tøjproduktion. Bomuldsfibre er nemlig rigtig gode til at skabe slidstærke stofmaterialer med en glat overflade. Bomuld er samtidig med sin styrke et blødt og behageligt materiale.

Ligesom naturuld er bomuld også temperaturregulerende og svedabsorberende. Det er en fordel både sommer og vinter, når dit barn sveder og skal have transporteret fugten væk fra kroppen. Bomuld benyttes ofte som for i lukkede sko som sneakers og gummistøvler.

Har du styr på børnenes sommergarderobe? Og her tæller skoskabet naturligvis med. Ellers er der heldigvis hjælp at hente hos mange danske butikker med et godt udvalg af børnesko til sommer.

Leave Your Comments